En generator bliver ofte valgt i sidste øjeblik, når strømmen mangler på byggepladsen, i marken eller til et arrangement. Det kan fungere, men det er også her, de klassiske problemer opstår: udstyr der ikke kan starte, sikringer der slår fra, og en maskine der kører tæt på max hele dagen.
Når størrelsen rammes rigtigt, føles generatoren næsten usynlig. Den starter pålideligt, holder spænding og frekvens stabile, og giver kapacitet til både spidsbelastninger og små udvidelser undervejs i projektet.
Hvorfor korrekt dimensionering betaler sig
En for lille generator giver ikke kun “for lidt strøm”. Den udsætter også både generator og tilsluttet udstyr for hårdere drift, fordi spændingen kan falde ved belastningsspring, og motoren må arbejde unødigt hårdt. Det ses tit ved kompressorer, pumper og elværktøj med kraftig opstart.
En for stor generator er heller ikke altid optimal. Den kan være tungere, dyrere at transportere, og køre mindre økonomisk ved lav belastning. Målet er en størrelse, der matcher opgaven, men stadig har luft.
En god tommelfingerregel er at planlægge, så generatoren under normal drift typisk ligger omkring 70 til 80 % af sin maksimale kapacitet. Det giver ro i driften og plads til korte effekttoppe.
Trin 1: Kortlæg belastningen i kW og driftsmønsteret
Første skridt er at lave en liste over alt, der skal forsynes samtidig, og notere effekten for hver enhed. Det gælder både “konstant” forbrug (belysning, varmeblæsere) og udstyr der kommer og går (vinkelsliber, betonblander).
Det næste er at beskrive driftsmønsteret: Kører det hele dagen i mange timer, eller er det korte intervaller? Det påvirker både valg af brændstof, tankstørrelse, støjkrav og om det giver mening med en inverter-løsning, der drosler ned ved lav last.
Typiske ting, der bør ind i den første opgørelse:
- Arbejdslys og midlertidige tavler
- Håndværktøj og opladere
- Pumper, kompressorer, ventilatorer
- Skurvogne, kaffemaskine, køl
- Særligt udstyr med elektronik (styringer, måleudstyr)
Når listen er på plads, summeres den forventede samtidige effekt i kW. Herefter kan der regnes videre med kVA og startstrømme.
Trin 2: Håndtér startstrømme og motorlaster
Motorlaster er ofte grunden til, at en “tilsyneladende stor nok” generator alligevel får det svært. En elmotor trækker typisk langt mere strøm i det øjeblik, den starter, end når den kører stabilt. Ved direkte start kan startstrømmen groft ligge omkring 6 gange driftstrømmen, mens stjerne trekant ofte ligger omkring 3 gange.
En pumpe på 5 kW kan derfor kortvarigt kræve en langt større generator, hvis den starter direkte og samtidig med andet udstyr. I praksis kan der arbejdes med tre greb:
- Vælg generator med nok reserve til start
- Undgå at flere store motorer starter samtidig
- Brug udstyr der reducerer startbelastningen, fx softstarter eller frekvensomformer
Det er også værd at huske, at “tunge” belastninger kan være korte, men gentagne. Hvis en kompressor starter hvert tredje minut, skal generatoren kunne tåle de gentagne spikes uden at blive presset konstant.
kW, kVA og effektfaktor uden forvirring
Mange generatorer opgives i kVA, mens værktøj og forbrugere typisk er mærket i kW eller ampere. Forskellen handler om effektfaktor (PF), som især betyder noget ved motorer og anden induktiv last.
En enkel huskeregel er, at kVA ofte ligger højere end kW ved motorbelastninger. Ved en effektfaktor omkring 0,8 gælder groft, at 1 kW kan kræve cirka 1,25 kVA fra generatoren.
Nedenfor er et praktisk overblik, der ofte er nok til den første dimensionering:
| Størrelse | Hvad den beskriver | Typisk brug i dimensionering |
|---|---|---|
| kW | Aktiv effekt, “det der bliver til arbejde/varme” | Summér kW for samtidig drift |
| kVA | Synlig effekt, som generatoren skal kunne levere | Bruges til at vælge generatorstørrelse |
| PF (cos φ) | Forhold mellem kW og kVA | Motorer trækker kVA op |
| A (ampere) | Strømmen i kabler og stik | Bruges til valg af kabler og sikringer |
Når data er usikre, giver det bedst drift at vælge en generator en smule større, frem for at ramme på millimeteren. En margin på 10 til 25 % er almindelig, især hvis projektet kan vokse, eller hvis der er motorstarter i spil.
Enfaset eller trefaset, 230 eller 400 V
I Danmark er 230/400 V ved 50 Hz standarden. Spørgsmålet er, om belastningen kræver trefase (400 V) eller kan nøjes med enfase (230 V).
Mange mindre bærbare generatorer leverer primært 230 V og passer fint til almindeligt håndværktøj, lys og opladning. På byggepladser og i værksteder dukker der dog ofte 400 V udstyr op: større kompressorer, pumper, blandere og maskiner med trefasemotor.
Valget bør tage udgangspunkt i det “tungeste” udstyr, der skal køre. Hvis projektet både har 230 V og 400 V behov, kan en trefaset generator være den stabile løsning, men kun hvis belastningen fordeles rigtigt på faserne. Ubalancer kan give dårligere drift og lavere udnyttelse.
Valg af generator-type til opgaven
Størrelse er kun halvdelen af beslutningen. Generator-typen påvirker støj, brændstofforbrug, strømkvalitet og hvor nem den er at flytte rundt.
Diesel er ofte det foretrukne valg ved lange driftstider og høj belastning, mens benzin og inverter ofte vælges, når mobilitet og lav vægt betyder mest. Gas kan være oplagt ved stationære løsninger med adgang til gasforsyning og fokus på lavere partikeludslip.
Her er et kompakt sammenligningsskema, som kan bruges som rettesnor:
| Type | Styrker | Typiske opgaver | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Diesel | Robust, velegnet til tung last og mange timer | Byggeplads, landbrug, industri, backup | Fås i lydkapslede varianter, stadig ofte mere støj end inverter |
| Benzin | Let at flytte, hurtig at tage i brug | Mindre opgaver, kortere drift, nødstrøm | Kan få højere forbrug pr. kWh ved tung last |
| Gas (LPG/naturgas) | Renere forbrænding, ofte stille | Stationær backup, steder med gas | Installation og forsyning skal være på plads |
| Inverter | Ren sinus, stabil strøm, lav støj ved delvis last | Følsomt elektronik, events, mobile setups | Typisk lavere effektområde end store dieselaggregater |
En kort sætning kan spare meget bøvl: Hvis der skal køre følsomt elektronik eller udstyr med styringer, er strømkvaliteten mindst lige så vigtig som kW tallet.
Støj, placering og arbejdsmiljø
Støj handler ikke kun om komfort. På arbejdspladser er der også grænser for støjbelastning over tid, og naboer til en byggeplads mærker hurtigt et aggregat, der kører hele dagen.
Placering gør en større forskel, end mange regner med. Står generatoren tæt på en væg eller i et hjørne, kan lyden kastes tilbage og virke kraftigere. Samtidig skal ventilation være korrekt, så varme og udstødning ikke ophobes.
Ved events er lyd ofte afgørende. Her er inverter-generatorer og lydkapslede enheder populære, fordi de kan give lavere dB(A) og et mere behageligt lydbillede.
Driftstid, brændstof og service i praksis
Når effektbehovet er på plads, bør driftstid planlægges helt konkret: Hvor mange timer skal generatoren køre pr. dag, og er der adgang til påfyldning på en sikker måde?
Dieselaggregater er ofte økonomiske ved høj belastning og lange perioder. Inverter-løsninger kan til gengæld være meget effektive ved varierende last, fordi de kan sænke omdrejningerne, når forbruget falder.
Den daglige drift bliver nemmere, når følgende ting er afklaret tidligt:
- Tankkapacitet og realistisk driftstid ved forventet belastning
- Adgangsforhold til påfyldning og sikker opbevaring af brændstof
- Serviceintervaller og hvem der håndterer dem under projektet
En generator, der er dimensioneret med luft, kører ofte roligere og kan opleves mere stabil, især når belastningen svinger i løbet af dagen.
Sikkerhed, CE og korrekt tilslutning
Generatorer skal være CE-mærkede, og installationen skal udføres efter gældende elsikkerhedsregler. Det gælder både midlertidige løsninger og egentlige nødstrømsanlæg.
Det kritiske punkt er ofte omkobling mod det offentlige net. Et korrekt omkoblingsanlæg skal sikre, at der ikke kan sendes spænding tilbage i nettet, og at der ikke opstår farlige fejlspændinger. Her bør en autoriseret elinstallatør altid inddrages, når der tilsluttes til bygningens installation.
Et praktisk tjek før opstart kan beskrives med få fokusområder:
- Jord og beskyttelse: korrekt jordspyd/jordforbindelse og RCD hvor relevant
- Omkobling: løsning der forhindrer tilbagespænding mod elnettet
- Kabler og stik: dimensioneret til strømmen, godkendt til udendørs brug
- Ventilation og udstødning: fri luft, sikker afstand, ingen drift i lukkede rum
- Laststyring: plan for startsekvens på motorer, så spikes ikke rammer samtidig
Sikkerhed er også driftssikkerhed. Når beskyttelser og tilslutning er rigtige, bliver spænding og frekvens mere stabile, og risikoen for driftsstop falder markant.
En enkel måde at lande størrelsen på
Mange projekter kan dimensioneres hurtigt med en enkel metode: beregn samtidig drift i kW, vurder motorstarter, og vælg så en generator, der kan køre normaldriften ved cirka 70 til 80 % belastning.
Nedenstående eksempel viser, hvordan belastninger kan samles og give et mere realistisk billede end “summen af mærkeplader”:
| Belastning | Drift (kW) | Start/spids | Kommentar |
|---|---|---|---|
| Arbejdslys og småforbrug | 1,0 | Lav | Stabil, ofte tændt længe |
| Kompressor | 2,2 | Høj | Startstrøm kan dominere valget |
| Betonblander | 1,5 | Mellem | Svingende belastning |
| Opladere/elektronik | 0,5 | Lav | Kan kræve pæn strømkvalitet |
Hvis kompressoren starter samtidig med blanderen, kan det presse en lille generator, selv om “driftssummen” ser moderat ud. Derfor giver det mening at planlægge startsekvens eller vælge en størrelse med margin.
Når køb ikke er eneste løsning: udlejning og kombinationer
I mange projekter ændrer strømbehovet sig undervejs. Først er der primært lys og mindre værktøj, senere kommer større maskiner, og til sidst falder behovet igen. Her kan udlejning være en praktisk måde at matche behovet i hver fase uden at binde kapital i én størrelse.
En forhandler og udlejer som GD Maskiner kan være relevant, når der både ønskes adgang til generatorer og mulighed for at tilpasse valget undervejs, enten med en anden størrelse eller med ekstra tilbehør og kabler. Med salg af nye og brugte maskiner samt udlejning samme sted bliver det også lettere at sammenligne økonomi og leveringstid på tværs af løsninger.
Ved projekter med kort tidshorisont kan det være lige så værdifuldt at få afklaret stiktyper, faser, kabellængder og realistisk samtidighed som selve kW tallet. En kort dialog om belastningslisten og opstartsmønsteret er ofte nok til at pege på en generator, der passer i praksis.
