Når en el-gaffeltruck vælges rigtigt, føles den hurtigt som en naturlig del af flowet på lageret, i værkstedet eller i læsseområdet. Vælges den forkert, kommer problemerne ofte snigende: paller der ikke kan løftes sikkert i fuld højde, for lidt friløft under lave porte, eller et batteri der ikke matcher driftstiden.
En kapacitetsguide handler derfor ikke kun om “ton”. Den handler om samspillet mellem løfteevne, mast, lastcenter, tilbehør og batteri, så trucken passer til hverdagen.
Løfteevne: nominelt tal vs. det, der reelt kan løftes
De fleste kigger først på den nominelle kapacitet: 1,5 t, 2,0 t, 2,5 t, 3,0 t osv. Det er et godt udgangspunkt, fordi klasserne siger noget om størrelse, modvægt og typisk anvendelse. Mange serier på markedet spænder fra omkring 1.000 kg og helt op til flere tons, afhængigt af segmentet.
Men den nominelle kapacitet gælder ved et bestemt lastcenter og ved bestemte løfteforhold. I europæisk praksis er lastcenter ofte 500 mm. Flyttes tyngdepunktet længere frem, falder den tilladte vægt. Det er også grunden til, at samme truck kan “føles stærk” med en kompakt palle, men “føles svag” med en lang eller dyb last.
Et andet nøgleord er residualkapacitet: Den reelle løfteevne ved en given løftehøjde og en given konfiguration (mast, tilbehør, dæk, friløft). Når masten er højt oppe, bliver trucken mere følsom over for vægt langt fremme på gaflerne, og kapaciteten falder typisk.
Truckens lastdiagram og typeskilt er derfor ikke papirarbejde. Det er facit.
Efter en kort gennemgang af opgaven kan vurderingen ofte samles i en enkel tjekliste:
- Lastens vægt: maksimal vægt i praksis, ikke “typisk vægt”
- Lastcenter: palledybde, lange emner, specialpaller
- Løftehøjde: lav håndtering eller reolhøjde
- Tilbehør: sideskifter, forlængergafler, klemme, rotator
- Underlag og ramper: stabilitet og træk betyder mere end mange forventer
Kapacitetsklasser i praksis og hvad de ofte bruges til
Kapacitetsklasser kan bruges som en grov guide til at sortere markedet. En 1,0 til 1,6 t el-truck ses ofte i lettere indendørs drift, mens 2,0 til 3,5 t er et meget almindeligt “arbejdshest” område til blandet lager og læsning. Over 4 til 5 t begynder man typisk at tænke mere i tung industri, store paller og høj belastning pr. løft.
Det vigtige er, at to trucks i samme klasse ikke nødvendigvis løfter “det samme” i samme situation. Forskelle i konstruktion, mast, modvægt, batterivægt og godkendt lastcenter kan flytte grænserne. Tilbehør kan også ændre billedet markant, fordi det flytter lasten frem og øger egenvægten i masten.
En praktisk tommelfingerregel i planlægningen er at vælge kapacitet med luft. Ikke for at “overkøbe”, men for at undgå, at residualkapaciteten bliver en daglig begrænsning ved fuld løftehøjde eller ved tungere paller end forventet.
Mastetyper: højden er én ting, friløft og samlet højde en anden
Masten er ofte det mest undervurderede valgpunkt. Den bestemmer, hvor højt der kan stables, men også hvor trucken kan køre ind. Porte, loftshøjde, containere og lastbiler kan gøre friløft og sammenfoldet mastehøjde mindst lige så vigtige som maksimal løftehøjde.
Der ses typisk disse mastetyper på el-gaffeltrucks: simplex, duplex og triplex, ofte med varianter for friløft. En duplex kan give en god balance mellem pris og løftehøjde, mens en triplex er relevant, når der både er krav om høj stabling og lav samlet højde ved passage.
Her giver en oversigt hurtigt overblik:
| Mastetype | Typisk styrke | Typisk begrænsning | God når… |
|---|---|---|---|
| Simplex (1 stadie) | Enkel konstruktion, ofte godt udsyn | Begrænset løftehøjde | Der arbejdes primært i lav højde, og drift er stabil og enkel |
| Duplex (2 stadier) | Mere løftehøjde, ofte god stabilitet | Samlet højde kan blive højere end triplex ved samme løftehøjde | Der skal stables moderat højt, og der er rimelig loftshøjde |
| Duplex med friløft | Kan løfte uden at masten vokser i starten | Mere kompleks og ofte tungere | Der køres ind i lastbil eller under lavt loft før masten må “vokse” |
| Triplex (3 stadier) | Høj løftehøjde med relativt lav sammenfoldet højde | Mere kompleks, ofte højere pris | Der stables højt, men der er porte eller lofter, der begrænser mastehøjden |
| Triplex med stort friløft | Kombinerer høj stabling og friløft | Vægt og residualkapacitet skal kontrolleres nøje | Der er både lave passager og krav om høj reolhåndtering |
Mastvalg påvirker også residualkapaciteten. En høj og kompleks mast kan betyde lavere løfteevne i toppen end mange regner med, især hvis der også monteres sideskifter eller andre redskaber.
Et sidste punkt er udsyn. Mere mast betyder ofte mere stål i synsfeltet. Det kan afhjælpes med god ruteplanlægning, korrekt kørsel med last lavt, og valg af mastprofil der passer til opgaven.
Tilbehør og lastcenter: den skjulte kapacitets-tyv
Sideskifter er et populært valg, fordi det sparer tid ved præcis placering. Samtidig er det en klassisk kilde til overraskelser, fordi tilbehøret ændrer truckens geometri. Lasten kommer længere frem, og den effektive løfteevne falder. Det samme gælder forlængergafler, lange paller, klemmer og rotatorer.
Der er ingen universel procentregel, der passer på alle trucks, men principperne er stabile:
- Jo længere frem tyngdepunktet flyttes, jo lavere bliver den tilladte vægt.
- Jo højere der løftes, jo større bliver kravene til stabilitet og residualkapacitet.
- Jo mere tilbehør i masten, jo vigtigere bliver lastdiagrammet for netop den opsætning.
Derfor bør kapacitet altid vurderes med den faktiske palletype, løftehøjde og det udstyr, der skal bruges til daglig.
Batterivalg: driftstid, opladningsmønster og temperaturer
Batteriet bestemmer ikke kun, hvor længe trucken kan køre. Det påvirker også planlægning, arbejdsmiljø og den praktiske hverdag omkring opladning.
De to mest udbredte valg er bly-syre og lithium-ion. Bly-syre har længe været standard og er ofte lavere i indkøb. Lithium-ion har til gengæld vundet stort indpas, fordi det typisk giver fleksibel opladning og mindre daglig vedligehold.
Et batteri bør vurderes på tre akser: energibehov, opladningsmuligheder og driftstemperatur. Kulde og varme kan ændre kapacitet og opladning markant, især for bly-syre. I kølerum, udendørs vinterdrift eller områder med store temperaturskift kan kemien og batteristyringen få ekstra betydning.
Når batterikapacitet nævnes som Ah ved en given spænding, kan energien omregnes til kWh. Et eksempel: 80 V og 500 Ah svarer groft til 40 kWh. Det er en nyttig måde at sammenligne energimængde på tværs af opsætninger, også selv om den reelle driftstid afhænger af kørestil, løftefrekvens, gulv og belastning.
Mange valg bliver klarere, når spørgsmålene stilles konkret:
- Drift pr. dag: timer, løftefrekvens og hvor “konstant” trucken kører
- Opladningsvinduer: nat, pauser, skiftehold
- Plads til opladning: ventilationskrav og indretning
- Vedligehold: tid og rutiner til vandpåfyldning og kontrol
- Temperaturmiljø: køl, frost, udendørs drift, varme haller
Bly-syre vs. lithium-ion i et driftsperspektiv
Bly-syre batterier passer ofte godt til drift, hvor trucken kan oplades samlet og roligt, og hvor der er rutiner for vedligehold. De kan være robuste i klassisk 1-skifts drift, når opladning kan ske over længere tid, og når der er styr på vandpåfyldning og ventilation.
Lithium-ion er ofte interessant, når der er behov for mellemladning, skiftehold eller når man vil minimere den daglige batterihåndtering. Opladningen kan typisk planlægges mere fleksibelt, og der er ikke samme behov for batterirum og ventilationsløsninger, som man ofte ser ved bly-syre.
Det er også værd at huske, at batteriet indgår i truckens samlede vægt og dermed kan påvirke stabilitet og balancen i maskinen. Det gør det ekstra vigtigt at matche batteritype og størrelse til truckens specifikationer.
Sikker løftelogik: kapacitetsdiagrammet som arbejdsredskab
Selv den bedste guide kan ikke erstatte truckens kapacitetsdiagram. Diagrammet viser, hvad der må løftes ved bestemte højder og lastcentre, ofte også med angivelse af mastetype og tilbehør.
En sund arbejdsgang er, at indkøb og driftsansvarlige får gennemgået de konkrete løft, før der bestilles. En palle på 2.000 kg er ikke bare 2.000 kg. Den kan være kompakt eller lang, løftes 30 cm eller 5 meter, håndteres på plant gulv eller på rampe, og den kan kræve sideskifter for at passe i et smalt område.
Når de detaljer er på plads, bliver truckvalg mere roligt. Det gælder både ved køb og ved leje, hvor opgaven kan være tidsbegrænset, men stadig kræver korrekt kapacitet og mast.
Når køb og leje skal passe til opgaven
Mange virksomheder vil gerne kunne skalere op og ned. I nogle perioder giver det mening at have en fast el-gaffeltruck, mens spidsbelastninger, sæson eller projekter kan kalde på en ekstra truck i en kortere periode. Det stiller krav til, at specifikationerne kan rammes rigtigt hver gang, især når mast og batteri skal passe til de samme reoler, porte og driftstider.
GD Maskiner arbejder netop med både salg og udlejning af entreprenørmaskiner, også el-gaffeltrucks, og kan typisk hjælpe med at få kravene oversat til en konkret maskine, uanset om behovet er midlertidigt eller permanent. Med mulighed for hurtig levering fra lager og fremvisning efter aftale i Nibe kan en løsning afklares praktisk, før den sættes i drift.
Det er ofte den hurtigste vej til en truck, der løfter rigtigt, kører roligt, og får batteri og mast til at passe til hverdagen.
