Når en minigraver skal vælges, bliver fokus ofte lagt på indkøbsprisen og hvor meget den kan løfte. Det er helt naturligt. Alligevel er det sjældent indkøbsprisen alene, der afgør om maskinen bliver en god investering.
TCO, Total Cost of Ownership, gør økonomien mere gennemsigtig, fordi den sætter tal på hele livet med maskinen: fra første liter diesel til det beløb, der står på slutsedlen ved gensalg. For entreprenører og håndværkere kan det være forskellen på en maskine, der bare “kører”, og en maskine der skaber stabil indtjening år efter år.
TCO i praksis: hvad regnes med, og hvorfor tallet ofte overrasker
TCO handler ikke om at gøre regnestykket kompliceret. Det handler om at få de rigtige poster med, så beslutningen ikke bygger på mavefornemmelse alene. En minigraver kan virke billig at købe, men dyr at eje, hvis den står stille, bliver serviceret for sent, eller mister værdi hurtigere end forventet.
Et typisk TCO-overblik for en minigraver inkluderer:
- Brændstof eller strøm
- Planlagt service (olie, filtre, smøring)
- Sliddele og småreparationer
- Uforudsete reparationer og nedetid
- Forsikring
- Finansiering eller alternativomkostning (kapital bundet i maskinen)
- Afskrivning og gensalgsværdi
- Tilbehør (skovle, tilt, hydrauliske redskaber) og vedligehold af det
Når alle poster lægges sammen og deles ud på driftstimer, bliver der et “kr. pr. time”-tal, der er let at sammenligne på tværs af modeller, vægtklasser og køb kontra leje.
De store driftsudgifter: diesel, tomgang og arbejdsmønster
Brændstof er en af de mest synlige omkostninger, og den varierer markant med størrelse og belastning. En lille minigraver under ca. 1-1,2 ton ligger ofte omkring 1-2 liter diesel pr. time ved normal drift. Større maskiner, fx 2-3 ton, kan ligge omkring 3-5 liter pr. time eller mere afhængigt af opgaven.
Med en dieselpris omkring 12-15 kr. pr. liter betyder det i grove træk:
- 1-2 L/t: ca. 12-30 kr./t
- 3-5 L/t: ca. 36-75 kr./t
Det interessante er, at brændstof ikke kun handler om motortype, men også om adfærd. Tomgang, for høj motorbelastning, kørsel på for blød bund og uhensigtsmæssig planlægning kan flytte tallet overraskende meget. I TCO-sammenhæng er “produktivitet pr. liter” mindst lige så relevant som liter pr. time.
Et konkret billede: 500 timer om året ved 2 L/t og 15 kr./L giver ca. 15.000 kr. om året i diesel. Stiger forbruget blot 0,5 L/t, bliver merudgiften omkring 3.750 kr. årligt, uden at der nødvendigvis er kommet mere arbejde ud af det.
Serviceplanen som økonomisk værktøj, ikke en formalitet
Planlagt service er en af de poster, der ofte bliver undervurderet, fordi den føles som “noget, der kan tages senere”. I et TCO-regnestykke er det typisk omvendt: korrekt service er en af de billigste måder at undgå dyre reparationer og bevare gensalgsværdien.
Mange minigravere har serviceintervaller, hvor motorolie og filtre skiftes omkring hver 200-500 driftstimer, afhængigt af model og fabrikantens plan. Hertil kommer smøring af nipler, kontrol af bælter, gennemgang af hydraulik og senere større olieskift, fx hydraulikolie ved længere intervaller.
Når serviceudgifter budgetteres pr. time, bliver de nemmere at styre, og de kan sættes op imod risikoen for nedbrud. Typisk vil en virksomhed vælge mellem flere tilgange:
- Egen service på basisniveau: Lavere direkte udgift, højere krav til rutiner og dokumentation.
- Service via værksted/forhandler: Højere timepris på arbejdet, ofte bedre sporbarhed og faste tjekpunkter.
- Serviceaftale/garantipakke: Mere forudsigelige omkostninger, færre overraskelser ved intensive driftstimer.
For mange er dokumentationen næsten lige så vigtig som selve olieskiftet. En udfyldt servicebog og en tydelig historik gør maskinen nemmere at sælge, og købere betaler ofte ekstra for trygheden.
Reparationer, nedetid og risiko: den dyreste time er ofte den, der ikke kan faktureres
Uforudsete reparationer fylder meget i TCO, fordi variationen er stor. To ens maskiner kan koste helt forskelligt at holde kørende, alt efter brug, operatør, service, opbevaring og uheld.
Et praktisk budgetprincip er at afsætte en risikopulje, fx som procentdel af maskinens værdi eller som et beløb pr. driftstime. Nogle bruger som tommelfingerregel 5-10 procent af værdien om året til ekstra reparationer og reservedele, især når maskinen bliver ældre eller kører hårdt.
Et eksempel på en klassisk “stor” sliddel er bælter. Et sæt kan løbe op i mange tusinde kroner, og det påvirker både drift, stabilitet og gensalgsværdi.
Nedetid er også en skjult omkostning. Når en minigraver går i stå midt i en opgave, kan det udløse:
- ventetid for mandskab
- omlægning af tidsplaner
- dyr transport til og fra værksted
- tabt indtjening på opgaven
Her kan det give god mening at have en plan B. Nogle kombinerer ejerskab med udlejning i spidsbelastninger, så produktionen ikke afhænger af én maskine. Udlejning kan også være en genvej til at holde en opgave kørende, mens egen maskine bliver repareret.
Faste omkostninger: forsikring, kapital og afskrivning
Faste omkostninger er dem, der tikker, selv når maskinen står stille. De gør lavt timeforbrug dyrt, fordi de skal fordeles på færre timer.
Forsikring på entreprenørmaskiner ligger ofte i niveauet få procent af nyværdi pr. år, ofte nævnt omkring 3-5 procent afhængigt af dækning, selvrisiko og anvendelse. For en maskine til 200.000 kr. kan det i runde tal betyde 6.000-10.000 kr. om året.
Afskrivning er for mange den største post. Minigravere mister typisk mest værdi i de første år. Et ofte brugt pejlemærke i branchen er, at en maskine efter 3 år kan ligge omkring 65 procent af nyprisen i restværdi i et normalt marked, hvis den er passet og har dokumentation. Det varierer med mærke, timer og stand, men retningen er stabil: de første år koster mest.
I TCO pr. time betyder det, at en dyrere maskine med høj restværdi godt kan være billigere at eje end en billigere maskine, der falder hurtigt i pris.
Gensalgsværdi: når orden i papirerne bliver til kroner
Gensalgsværdi er ikke kun et spørgsmål om held og marked. Det kan påvirkes aktivt gennem drift og vedligehold. Købere kigger typisk efter tre ting: troværdige timer, synlig stand og dokumenteret service.
De faktorer, der oftest flytter prisen, er:
- Alder og driftstimer: Højere timer presser prisen, især uden servicehistorik.
- Stand: Slør, lækager, slidte bælter og kosmetiske skader bliver hurtigt “dyrere” ved gensalg.
- Udstyr og hydraulik: Ekstra hydraulik, hurtigskifte og relevante skovle kan gøre maskinen lettere at sælge.
- Dokumentation: Servicebog, kvitteringer og faste intervaller gør prisen mere robust.
- Marked og mærke: Efterspørgsel og netværk for dele/service påvirker, hvad købere tør betale.
Der ligger også en praktisk pointe i at vælge den rigtige størrelse fra start. En maskine, der konstant er “for lille” til opgaverne, bliver ofte presset hårdere, og det kan ses på både reparationer og restværdi.
Eksempel: TCO pr. time for to typiske minigravere
TCO beregnes bedst på egne tal, men et eksempel kan gøre det lettere at se, hvordan posterne spiller sammen. Tabellen her viser et forsimplet overslag med realistiske intervaller. Den er tænkt som et startpunkt, ikke som et facit.
| Omkostningspost (pr. time) | Ca. 1,0 t minigraver (500 t/år) | Ca. 1,8-2,0 t minigraver (800 t/år) |
|---|---|---|
| Brændstof | 12-30 kr. | 36-75 kr. |
| Planlagt service og forbrug (olie/filtre/smøring) | 5-15 kr. | 8-20 kr. |
| Sliddele og småreparationer (budget) | 5-20 kr. | 8-25 kr. |
| Forsikring og faste gebyrer (fordelt) | 10-25 kr. | 8-20 kr. |
| Afskrivning (afhænger stærkt af købpris og restværdi) | 40-90 kr. | 60-130 kr. |
| TCO-interval pr. driftstime | 72-180 kr. | 120-270 kr. |
Bemærk, at afskrivning pr. time falder, når årlige driftstimer stiger, mens slid og reparationer ofte stiger ved hårdere brug. Derfor er “mange timer med styr på service” ofte en stærk kombination, mens “få timer uden plan” kan blive overraskende dyrt.
Køb eller leje: det rigtige svar afhænger af timer og fleksibilitet
Når TCO er kendt, bliver køb versus leje et mere roligt valg. Lejepriser kan virke høje pr. time, men de inkluderer typisk en del af risikoen: service, en kendt timepris og ofte hurtig udskiftning ved problemer. Det kan være attraktivt ved korte projekter, sæsonarbejde eller når der er behov for en ekstra maskine i en travl periode.
Ejerskab giver til gengæld mulighed for lavere timepris ved stabilt timeforbrug, og maskinen er til rådighed, når opgaven opstår. Mange vælger også en kombination, hvor en fast maskine ejes, og specialopgaver løses med leje af andre vægtklasser eller udstyr.
Hos GD Maskiner ligger styrken netop i at kunne samle køb og udlejning samme sted, med mulighed for både nye og brugte maskiner, tilbehør til opgaverne og rådgivning, der tager udgangspunkt i behov og budget. En fremvisning efter aftale kan også være relevant, når maskinen skal vurderes med egne øjne.
Sådan bygges et hurtigt TCO-overslag, der kan bruges i hverdagen
Et brugbart TCO-overslag behøver ikke tage en halv dag. Når de rigtige inputs er på plads, kan tallene opdateres løbende, og de kan bruges til alt fra tilbudsgivning til beslutning om udskiftning af maskine.
En enkel metode er:
- Fastlæg forventede driftstimer pr. år (realistisk, ikke optimistisk).
- Sæt et brændstofestimat pr. time ud fra vægtklasse og opgavetype.
- Læg et fast servicebudget ind pr. time, og hold det op mod fabrikantens intervaller.
- Afsæt en pulje til sliddele og uforudsete reparationer, gerne som kr./time.
- Beregn forsikring og øvrige faste omkostninger pr. år, og fordel på timerne.
- Lav et restværdiestimat efter 3-5 år, og regn afskrivning pr. time.
Når tallene er samlet, bliver det tydeligt, hvilke håndtag der betyder mest. Ofte er det ikke de små poster, der afgør det hele, men kombinationen af korrekt service, passende størrelse og en realistisk plan for gensalg. Og når maskinen skal vælges, giver det ekstra ro at kunne sammenholde både køb og leje i samme regnestykke, så løsningen passer til arbejdet, ikke omvendt.
