Redskaber til græs-, hæk-, træ- og naturpleje, herunder græsklippere, slagleklippere, flishuggere og stubfræsere.
Viser 11 resultater
Plejekvalitet, biomasse og underlagets bæreevne
Redskabet til grøn pleje vælges efter det resultat, arealet skal have bagefter – og efter hvad der står på det i dag. Krat, højt græs, hæk og komprimeret plæne kræver hver sit redskab.
Vi fører 11 redskaber til grøn pleje fra 9.519 kr. til 34.159 kr. – plænelufter til 9.519 kr., brændekløver til 14.239 kr., slagleklipper til 15.999 kr., buskrydder og hækkeklipper til 16.639 kr. og mulcher til 34.159 kr.
Det er alle aktive redskaber, der drives af bæremaskinens hydraulik. Guiden her hjælper med at vælge det rigtige til materialet – og med at kontrollere, at din maskine kan trække det.
Grøn pleje dækker over meget forskellige materialer, og redskabet følger materialet – ikke omvendt. Græs og let krat håndteres af en slagleklipper til 15.999 kr. eller en buskrydder til 16.639 kr. Grene op til en håndfuld i diameter hører til flishuggeren til 16.639 kr. Stød og rødder kræver en stubfræser til 18.159 kr. Beskriv hvad der faktisk ligger på arealet, før du vælger – et redskab uden for sit felt arbejder langsomt og slides hurtigt.
Grenens diameter er det tal, alle spørger til, men det siger kun halvdelen. En flishugger, der klarer en gren på 10 cm, klarer den kun, hvis den er lige, frisk og føres ind alene. Knørklede grene, tørt hegnsmateriale og hele bunker på én gang belaster helt anderledes. Det samme gælder græs: højt, vådt græs trækker mere end tredobbelt af hvad kort, tørt græs gør.
Det, der afgør arbejdsflowet, er hvor materialet kommer ind, og hvor det kommer ud. En flishugger med højt udkast kan blive tømt direkte i en vogn; et lavt udkast betyder en bunke, der skal flyttes bagefter. Ved slagleklipning bliver materialet liggende, og det er en fordel på naturarealer og en ulempe på en plæne. Tænk hele vejen til, hvor materialet ender – ikke kun til at det bliver hugget.
En hydraulisk flishugger er ikke en maskine i sig selv – den er en del af minilæsseren. Den trækker sin kraft fra maskinens hydraulik, og derfor er det flowet og trykket, der afgør kapaciteten, ikke huggerens egne tal alene. Fordelen er til gengæld tydelig: du behøver ikke en ekstra motor at vedligeholde, og du kan køre hen til materialet i stedet for at bære materialet hen til maskinen.
Slagleklipperen er redskabet til det, en plæneklipper ikke tør. Den klarer højt græs, brombær, siv og let krat på ujævnt terræn, hvor et fast klippebord ville ramme jorden. Slaglerne hænger frit og viger for sten i stedet for at brække. Til færdige plæner er en græsklipper til 15.999 kr. det rigtige; til græsrabatter og skråninger er slagleklipperen til 15.999 kr. det.
En stubfræser arbejder med høj hastighed tæt på jorden, og det stiller krav til, at maskinen står fast. Stubfræseren til minilæsser koster 18.159 kr., og den tærer kun på stødet, så længe maskinen ikke flytter sig under arbejdet. Husk at rødder følger med ud til siderne under kronen – og at der ofte ligger sten omkring et gammelt stød, som fræseren finder før du gør.
Arbejdsbredden omkring træer og i passager er sjældent et spørgsmål om, hvad redskabet kan, men om hvor tæt maskinen kan komme på. Et bredt redskab tager flere meter pr. overkørsel på åbne arealer, men skal du klippe langs et hegn, mellem stammer eller op ad en skråning, er det det smalle redskab, der får arbejdet gjort. Mål den smalleste passage på ruten, før du vælger bredden.
Sliddelene er forskellige, fordi opgaverne er det. Slagler slides af sand og sten og skal skiftes som sæt, så klipperen ikke kører i ubalance. Knive i en flishugger sløves af tørt træ og skal slibes eller vendes, længe før de er runde. Tænder på en stubfræser tager imod sten og skal efterses hver gang. Fælles for dem alle: et sløvt redskab trækker mere kraft og giver et dårligere resultat.
Fristelsen er at presse materialet igennem hurtigere. Det virker sjældent. En flishugger, der får for meget ad gangen, stopper til og skal tømmes; en slagleklipper, der kører for hurtigt i højt græs, efterlader stribevis af uklippet materiale. Den jævne fremføring er hurtigere over en hel dag end den, der skifter mellem fuld fart og stop. Lyt til motoren – den fortæller, når tempoet er for højt.
Grøn pleje følger året, og redskaberne købes bedst i den takt. Foråret er plæneluftning til 9.519 kr. og den første klipning. Sommeren er græs, hæk og krat. Efteråret er beskæring og flishugning. Vinteren er brændekløvning til 14.239 kr. og stubfræsning, mens jorden er fast. Vores 11 redskaber til grøn pleje spænder fra 9.519 kr. til 34.159 kr. – og de fleste har brug for to eller tre af dem, ikke alle elleve.
Redskaberne stillet op efter opgave
Plejeredskaberne stillet op efter, hvad de er bygget til, og hvad de efterlader. Vælg efter det resultat, arealet skal have – ikke efter hvor kraftigt redskabet lyder.
| Redskab | Bedst til | Pris |
|---|---|---|
| Plænelufter | Græs i foråret | 9.519 kr. |
| Brændekløver | Brænde fra egen beskæring | 14.239 kr. |
| Græsklipper | Færdige plæner | 15.999 kr. |
| Slagleklipper | Højt græs og let krat | 15.999 kr. |
| Flishugger | Grene og beskæringsaffald | 16.639 kr. |
| Hækkeklipper | Hæk og hegn | 16.639 kr. |
| Stubfræser | Stød og rødder | 18.159 kr. |
| Mulcher | Tykt, forvedet krat | 34.159 kr. |
Alle priser er ex. moms og vejledende. Ring på 71 74 76 20 for aktuel pris og leveringstid.
Videre til jordarbejde og bæremaskine
Fortsæt emneklyngen via tilbehør til maskiner, tilbehør til minilæssere, jordbearbejdning og planering, sne- og fejeredskaber. Siderne herunder går videre med jordarbejdet, sæsonredskaberne og bæremaskinen.
Ofte stillede spørgsmål om grøn pleje
Kapaciteten opgives som den største grendiameter, huggeren kan tage. Vælg efter de tykkeste grene, du reelt har – ikke efter gennemsnittet, for det er de tykke, der stopper arbejdet.
Indføringsåbningen bestemmer, hvor forgrenet materiale du kan putte i uden at bearbejde det først. En lille åbning kræver, at du skærer sidegrene af, og det er dér, tiden går.
Ja, hvis minilæsserens hydraulik leverer det flow og tryk, huggeren kræver. Det er et af de mest krævende redskaber, så få flowtallet afklaret, før du regner med at kunne drive den.
Mere end de passive redskaber, og mærkbart mere ved tæt materiale. Hold redskabets datablad op mod maskinens ydelse – er flowet for lavt, mister redskabet omdrejninger netop dér, hvor det skal arbejde hårdest.
Flishuggeren omdanner grene til flis, du kan køre væk eller bruge. Slagleklipperen slår græs, krat og tynde grene ned på stedet og lader materialet ligge – to forskellige resultater, ikke to udgaver af det samme.
Efter arealets form, ikke kun dets størrelse. Åbne flader tåler bredt redskab; er der træer, bede, kanter og skråninger, sparer et smallere redskab dig for efterarbejde i hånden.
Når stubben skal væk, og der skal kunne køres, sås eller bygges hen over. Står stubben, hvor den ikke er i vejen, er det billigere at lade den rådne.
Vådt materiale klistrer, tynger og sætter sig fast i redskabet, og kapaciteten falder mærkbart. Er materialet vådt, så regn med længere tid og hyppigere kontrol af, at intet har sat sig fast.
Knive eller slagler, modskær og lejer er det, der slides. Sløve knive giver dårligere resultat og højere forbrug, så skift eller slib dem, når arbejdet begynder at føles tungt.
Arbejd med materialet ind mod dig i én retning, og hold området bag redskabet frit for folk. Stands maskinen helt, før du fjerner noget, der har sat sig fast – aldrig med redskabet i gang.
