Dræn i græsplæne er løsningen, når vandet står i pytter flere dage efter regn, når plænen bliver til mos og mudder hver vinter, eller når du ikke kan slå græsset uden at efterlade spor. Et rør i jorden er dog ikke altid svaret. Nogle gange er det jorden, der er kørt sammen, og så hjælper luftning og sand mere end et helt drænsystem.
Her får du en enkel test, der viser, om din have har brug for dræn, hvordan drænstrengene lægges i en plæne, hvor dybt og hvor tæt de skal ligge, og et regneeksempel for en plæne på 300 m². Du får også løsninger til våde bede og en indkørsel, hvor vandet bliver stående.
Vand på græsset har næsten altid én af fem årsager. Det betaler sig at finde den rigtige, før du graver.
En nedsivningstest tager en eftermiddag og koster kun en spade. Grav et hul på cirka 30 × 30 cm og 30 cm dybt midt i det våde område. Fyld det med vand, og lad det synke helt væk, så jorden er mættet. Fyld det igen, og mål med en tommestok, hvor meget vandet falder på en time.
| Vandet synker pr. time | Det betyder | Det hjælper typisk |
|---|---|---|
| — | — | — |
| Mere end 2–3 cm | Jorden dræner fint | Find kilden: tagvand, belægning eller en lavning |
| 1–2 cm | Jorden dræner langsomt | Luftning, sand og bedre fald på terrænet |
| Under 1 cm | Jorden dræner dårligt | Drænstrenge med afløb til faskine eller ledning |
| Hullet fylder sig selv | Højt grundvand | Drænstrenge – og tal med kommunen om afledningen |
Lav gerne testen to–tre steder. Er jorden kun tæt i toppen, synker vandet hurtigt, når du graver 40–50 cm ned. Så er det muldlaget, der skal løsnes, ikke et dræn, der mangler.
Mange plæner bliver tørre med en kombination af de to første løsninger. Drænstrenge er den sikre løsning på lerjord, men også den største opgave.
| Løsning | Hvornår den virker | Omfang |
|---|---|---|
| — | — | — |
| Luftning og sand | Muldlaget er kørt sammen, jorden under er god | Pigge eller hulpropper i græsset, derefter 1–2 cm sand, der fejes ned i hullerne. Gentages et par år |
| Terrænregulering | Plænen er en lavning, eller terrænet falder mod huset | Græstørv skrælles af, terrænet rettes op med fald væk fra huset, og græsset lægges tilbage eller sås igen |
| Drænstrenge | Lerjord eller højt grundvand | Smalle render med drænrør, drænsten og fiberdug – og et sted, hvor vandet kan løbe hen |
Dræn i en plæne lægges typisk som et fiskeben: én hovedstreng gennem det våde område og sidestrenge, der løber skråt ind i den. Hovedstrengen fører vandet hen til en faskine, en grøft eller en regnvandsledning.
| Det gælder | Typisk mål |
|---|---|
| — | — |
| Dybde til drænrøret | 40–60 cm under terræn |
| Afstand mellem sidestrengene | 4–6 m på lerjord, 8–10 m på lettere jord |
| Fald | Mindst 5 mm pr. meter mod afløbet |
| Rendens bredde | 20–30 cm |
| Rør | Typisk 50–65 mm til sidestrenge og 80–100 mm til hovedstrengen |
Sådan gør du trin for trin:
Græstørven, der lægges tilbage samme dag, gror som regel fast på få uger. Fylder du renden helt med ler i stedet for sand, lukker den sig ofte igen, og så når vandet aldrig ned til røret.
Tag en plæne på 15 × 20 meter, altså 300 m², på lerjord. Hovedstrengen løber 20 meter gennem midten. Sidestrengene ligger med 5 meters mellemrum: tre på hver side, hver cirka 7 meter lang.
| Post | Beregning | Resultat |
|---|---|---|
| — | — | — |
| Hovedstreng | Plænens længde | 20 m |
| Sidestrenge | 6 stk. × 7 m | 42 m |
| Drænrør i alt | 20 m + 42 m | 62 m |
| Jord, der graves op | 62 m × 0,5 m dyb × 0,3 m bred | ca. 9,3 m³ |
| Drænsten omkring rørene | 62 m × 0,3 m × 0,25 m | ca. 4,7 m³ |
| Overskudsjord | Svarer omtrent til drænstenens plads | ca. 4–5 m³ |
De 4–5 m³ overskudsjord kan ofte bruges til at rette en lavning op et andet sted på grunden. Med en spade er 62 meter rende flere dages hårdt arbejde. Med en minigraver og en smal skovl er det en overskuelig opgave, hvor det meste af tiden går med at lægge rør og tjekke fald.
Dræn i haven handler ikke kun om plænen. Våde bede, en lavning ved terrassen og et nedløb, der løber ud på græsset, løses ofte bedre for sig.
Er problemet fugt i kælder eller sokkel, er det et andet job. Så skal drænet ligge langs fundamentet og meget dybere – læs om dræn omkring hus. Skal der graves åbne grøfter i en stor have eller på en mark, finder du overblikket i dræn og grøfter på egen grund.
Står vandet på en indkørsel, er det sjældent et drænrør, der mangler. Oftest er det faldet eller bundopbygningen. Belægningen skal falde mindst 1–2 cm pr. meter væk fra huset og garagen, og vandet skal have et sted at løbe hen, når det når kanten.
Skal indkørslen graves helt op, er udgravningen og komprimeringen beskrevet i anlæg af ny indkørsel.
I en etableret have er det adgangen og skånsomheden mod græsset, der afgør maskinvalget. Alle modellerne herunder kører på gummibælter og graver langt dybere, end drænstrenge i en plæne kræver.
| Model | Driftsvægt | Bredde | Gravedybde | Pris ekskl. moms |
|---|---|---|---|---|
| — | — | — | — | — |
| Rippa R06 ECO (Kubota-motor) | 747 kg | 690 mm | 1.001 mm | 48.500 kr. |
| GreatDane GD10 | 1.000 kg | 925 mm | 1.655 mm | 47.999 kr. |
| GreatDane GD12S | 1.200 kg | 930 mm | 1.725 mm | 55.999 kr. |
Kommer du kun ind gennem en smal låge, er Rippa R06 ECO den, der passer – læs mere om, hvad en lille minigraver kan og ikke kan. Er der adgang til 93 cm, får du med GreatDane GD10 mere gravedybde og stabilitet for samme pris. GD12S har pilotjoystick, som gør det lettere at holde et jævnt fald i bunden af renden. Se alle minigravere til salg.
Til selve renderne er en smal skovl bedst:
Har du meget sten og jord at flytte, sparer en GreatDane minilæsser til 47.200 kr. ekskl. moms mange ture med trillebøren, og en rendefylder (6.399 kr. ekskl. moms) fylder renderne igen. Alle skovlene finder du under tilbehør til minigraver. Er du i tvivl om bredden, så læs sådan vælger du skovlbredde.
Skal du dræne plænen, rette haven op og grave til faskine? Med en GreatDane-minigraver klarer du det selv – og maskinen er klar til næste projekt. Ring på 71 74 76 20 (alle dage 07:30–17:00), eller se minigravere til salg med levering i hele Danmark og 3 års garanti eller 2.000 driftstimer.
Typisk 40–60 cm under terræn. Det er dybt nok til, at røret ikke tager skade, og højt nok til, at vandet fra græsset når hurtigt ned.
På lerjord 4–6 meter mellem sidestrengene. På lettere jord kan der være 8–10 meter. Jo tættere jorden er, jo tættere skal rørene ligge.
Selve drænet på egen grund kræver normalt ikke tilladelse. Afledningen gør ofte: nedsivning i en faskine og tilslutning til kloak eller regnvandsledning skal afklares med kommunen, og tilslutningen skal laves af en autoriseret kloakmester.
Ja. Skræl græstørven af i rendens bredde, læg den til side, og læg den tilbage samme dag. Med en minigraver på gummibælter og smalle render er sporene i plænen væk efter få uger.
En minigraver på 700–1.200 kg er nok. Rippa R06 ECO er 690 mm bred og kommer gennem de smalleste låger. GreatDane GD10 og GD12S er godt 90 cm brede og graver dybere, hvis du også skal lave faskine eller dræn langs huset.
